top of page
Billede af Joice Kelly

Angst

Er du ofte urolig i kroppen? 

Har du mange katastrofetanker?

Er det svært at styre angsten, når den først melder sig?

Går angsten ud over din livskvalitet?

Har du fået en angstdiagnose såsom generaliseret angst, OCD, socialfobi eller lignende?

Er der mange ting, du føler du må undgå?

Kunne du godt tænke dig at have et mere roligt nervesystem?

Vil du gerne overvinde en frygt, du har?

Du behøver ikke at gå alene med det. 

Angst og frygt er naturlige del af det at være menneske. Så hvis du oplever at være bange for noget, hvilket giver dig impuls til at undgå noget, så er det helt normalt. Hvis vi aldrig blev bange, ville vi måske tage risici, som kunne skade os. F.eks. hvis man oplever at være bange, når man er højt oppe, fortæller angsten "hov, nu skal du passe på, for hvis du falder ned, kan du komme voldsomt til skade, måske endda slå dig selv ihjel". Det er rigtig smart. For så passer vi på og undgår, at der sker os noget.

Og nogle gange kommer angsten til at fylde på en måde hvor den begynder at spænde mere ben for os end at hjælpe os  f.eks. hvis frygten for højder gør, at begynder at undgå alle bygninger med mere end 2 etager, også selvom vi rationelt godt ved, at der ikke sker os noget. Nu kom jeg med et meget konkret eksempel - angst kan også være mere flydende, hvor vi ikke helt ved, hvad den drejer sig om. Det kan ske for os alle sammen, at angsten stikker lidt eller meget af med os - uanset om det er noget helt konkret, vi er bange for, eller oplever at angsten popper op enten det meste af tiden eller en gang imellem. 

 

Heldigvis har vi gode psykologiske redskaber til at hjælpe angsten på sporet igen. 

Måden vi tager hånd om angsten på, vil være individualiseret. Jeg anvender ikke en one-size fits all men skræddersyer løbende, så det passer til dig.  

Jeg har erfaring med angst både fra en praktik på sengeafsnit i afdeling for Angst og Depression samt på ambulant afdeling for Angst og PTSD i psykiatrien. Derudover har jeg haft mange terapiforløb med både børn, unge og voksne, som kæmper med angst.

bottom of page