Psykolog
Individuel terapi - børn og teenagere (8-18 år)
Til forældre med børn i alderen 8-13 år
- Mistrives dit/jeres barn?
- Gennemgår I store forandringer såsom en flytning, sygdom eller skilsmisse, som påvirker jeres barn?
- Forekommer der mobning?
- Oplever jeres barn tristhed og nedtrykthed?
- Er jeres barn ofte bange på en måde, der er en udfordring for ham/hende og/eller familien?
- Har dit/jeres barn svært ved at indgå i relation med andre børn?
- Har dit/jeres barn svært ved at regulere sine følelser?
Hvis dit barn mistrives og kunne have gavn af en psykolog, er det måske den bedste investering, du som forælder kan gøre, i dit barns nutid og fremtid. Mental mistrivsel vil som regel påvirke alle andre områder af barnets liv - socialt, fagligt og kognitivt. Barnet har stadig en del "opgaver" at gennemføre i sin udvikling, og hvis ikke barnet trives, kan det gå ud over den generelle udvikling. Derfor er det vigtigt, at barnet får hjælp, hvis det har brug for det.
Er dette den rette behandling for vores/mit barn?
Der er heldigvis en del offentlige tilbud både kommunalt og i psykiatri, hvad angår behandling og udredning af børn. Det er ofte værd at undersøge disse muligheder først. Det, jeg kan bidrage med, er samtaler til børn:
1) som ikke har en diagnose men oplever mistrivsel, som der ikke offentlige behandlingspakker til
2) som har været igennem forløb såsom Cool Kids og oplever fortsat at have brug for hjælp
3) som vil undgå den nogen gange meget lange ventetid på offentlige tilbud
Strukturen af forløb
Et forløb hos mig starter med en samtale, hvor en forælder er med i halvdelen af samtalen (eller så længe barnet har behov for det). Dernæst er samtalerne individuelle, hvor forældrene ikke er med inde. Samtalerne vil selvfølgelig være i øjenhøjde. Nogle gange snakker vi om vores yndlingsfarver, andre gange tegner vi og så videre - samtidig med at vi har fokus på det, der er svært. Ved behov kan forældrene eventuelt være med de sidste 5-10 minutter af samtalerne. Nogle gange inviterer jeg til en forældresamtale, hvor barnet ikke er tilstede. Dette bærer som regel bræg af psykoedukation, det vil sige mere undervisning end terapi i hvordan, barnet bedst kan hjælpes.
Erfaring
Min kliniske erfaring med terapi med børn har hidtil mest være relateret til angst-problematikker. Har du spørgsmål til metode eller andet, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Til forældre med teenagere i alderen 13-18 år
- Mistrives dit/jeres barn?
- Gennemgår I store forandringer såsom en flytning, sygdom eller skilsmisse, som påvirker jeres barn?
- Går dit barn på efterskole og er der dukket nye udfordringer op ifb. med dette skift?
- Forekommer der mobning?
- Oplever jeres barn nedtrykthed og tilbagetrukkethed?
- Kæmper dit/jeres barn med angst?
- Har dit/jeres barn svært ved at indgå i relation med jævnaldrende?
- Har dit/jeres barn svært ved at regulere sine følelser?
- Har I kendskab til selvskadende adfærd?
- Har jeres barn et usundt forhold til mad og deres krop?
Hvis jeres/din teenager mistrives og kunne have gavn af en psykolog, er det måske den bedste investering, du som forælder kan gøre, i dit barns nutid og fremtid. Mental mistrivsel vil som regel påvirke alle andre områder af barnets liv - socialt, fagligt og kognitivt, og teenageårerne er fuld af beslutninger og udvikling af identitet, som kan sætte retning for deres voksenliv. Derfor er det vigtigt, at de får hjælp, hvis de har brug for det.
Er dette den rette behandling for vores/min teenager?
Så længere de er under 18, er der heldigvis en del offentlige tilbud både kommunalt og i psykiatri, hvad angår behandling og udredning. Det er ofte værd at undersøge disse muligheder først.
1) som ikke har en diagnose men oplever mistrivsel, som der ikke offentlige behandlingspakker til
2) som har været igennem behandlingspakker og fortsat har brug for hjælp
3) som vil undgå den nogle gange urimeligt lange ventetid på offentlige tilbud
4) som har brug for psykologsamtaler, der kan tilpasses til jeres barns liv, f.eks. hvis han/hun går på efterskole, tilbyder jeg onlinesamtaler, som de kan deltage i uden at skulle hentes for at blive kørt til psykolog.
Strukturen af forløb
Så længe de er under 18, starter et forløb hos mig starter med en samtale, hvor en forælder er med i halvdelen af samtalen (eller så længe jeres barn har behov for det). Dette er mest for at skabe et rum, hvor I kan få sat ansigt på mig og få lov til at stille spørgsmål. Ellers er I ikke ret meget inde over forløbet. Det er vigtigt, at det terapeutiske rum, at I rum, som kun jeg og jeres barn har sammen - og ikke en forlænget arm til deres forældre. En gang imellem inviterer jeg til en forældresamtale, hvor jeres barn ikke er tilstede. Dette bærer som regel bræg af psykoedukation, det vil sige mere undervisning end terapi i hvordan, I bedst kan støtte jeres barn.
Erfaring
Jeg har været tilknyttet den kristne efterskole Mariager Efterskole i 1,5 år, hvor jeg har haft terapeutiske samtaler med elever på skolen. Derudover har jeg haft en del teenagere i terapi i min klinik. Jeres teenager vil altså være langt fra den første, jeg har i terapi.
Har I spørgsmål er I meget velkommen til at kontakte mig.
Er I en tværkulturel familie?
Så er jeres barn måske et Third Culture Kid
Jeg har særlig interesse for de særlige udfordringer og gaver, som det bringer at være en familie / et barn med flere kulturer i baggagen. Det er vigtigt at tale om og måske særligt i barndom og ungdom, så det kan i løbet af livet kan være mere en gave end en udfordring.
Third Culture Kids er et begreb, som betegner børn, som har tilhørsforhold til flere kulturer og på den måde hverken hører helt til det ene eller andet sted, men et helt tredje sted. Man kan opleve at have mere tilfælles med en ven, som er halv kineser og halv svensker - end en dansker, selvom man selv er halv dansker og halv kineser - fordi man med den første har dét tilfælles at bære på flere kulturer. Og dét er noget helt særligt.
Ofte vil Third Culture Kids opleve at have en meget høj kulturel intelligens, være fleksible og omstillingsparate og ofte være åbent-sindede end andre i deres omgangskreds. På den anden side oplever man at have en dyb sorg og længsel efter at høre til, som er svær at få opfyldt, fordi de har en følelse af at høre til alle steder og ingen steder på samme tid. Nogen oplever at føle sig mest hjemme på en lufthavn, fordi det at være i bevægelse er det mest hjemlige for dem.
Er det noget, du kan genkende hos dit barn, vil jeg meget gerne skabe et rum, hvor vi kan tale om det enten for dit barn eller for jer som familie og hjælpe med at navigere i det at have flere kulturer med i baggagen.
Jeg har selv blandet etnisk baggrund og har interesseret mig for Third Culture Kids fænomenet i løbet af min studietid.