top of page

Du behøver ikke at gå alene med det. 

Angst og frygt er naturlige del af det at være menneske. Så hvis du oplever at være bange for noget, hvilket giver dig impuls til at undgå noget, så er det helt normalt. Hvis vi aldrig blev bange, ville vi måske tage risici, som kunne skade os. F.eks. hvis man oplever at være bange, når man er højt oppe, fortæller angsten "hov, nu skal du passe på, for hvis du falder ned, kan du komme voldsomt til skade, måske endda slå dig selv ihjel". Det er rigtig smart. For så passer vi på og undgår, at der sker os noget.

Og nogle gange kommer angsten til at fylde på en måde hvor den begynder at spænde mere ben for os end at hjælpe os  f.eks. hvis frygten for højder gør, at begynder at undgå alle bygninger med mere end 2 etager, også selvom vi rationelt godt ved, at der ikke sker os noget. Nu kom jeg med et meget konkret eksempel - angst kan også være mere flydende, hvor vi ikke helt ved, hvad den drejer sig om. Det kan ske for os alle sammen, at angsten stikker lidt eller meget af med os - uanset om det er noget helt konkret, vi er bange for, eller oplever at angsten popper op enten det meste af tiden eller en gang imellem. 

 

Heldigvis har vi gode psykologiske redskaber til at hjælpe angsten på sporet igen. 

Måden vi tager hånd om angsten på, vil være individualiseret. Jeg anvender ikke en one-size fits all men skræddersyer løbende, så det passer til dig.  

Jeg har erfaring med angst både fra en praktik på sengeafsnit i afdeling for Angst og Depression samt på ambulant afdeling for Angst og PTSD i psykiatrien. Derudover har jeg haft mange terapiforløb med både børn, unge og voksne, som kæmper med angst.

Billede af José Martín Ramírez Carrasco

Stress

Føler du at du løber rundt fra du står op til at du går i seng?

Er du begyndt at opleve fysiske symptomer såsom trykken for brystet, hjertebanken, svedeturer, dårlig søvn, lavere immunforsvar og hovedpine?

Har du svært ved at skabe overblik og huske ting?

Er du rastløs og har svært ved at sidde stille - eller er du træt og føler, at du "crasher" hver dag efter arbejde?

Er du sygemeldt med stress?

Er du tæt på at blive sygemeldt med stress - eller har været sygemeldt?

Oplever du et højt stressniveau og drømmer om mere ro og balance?

I 2021 scorede 29% danskere højt på stress-scalaen.

 

Det er næsten hver tredje dansker som oplever høj stress. Stress er blevet en folkesygdom i Danmark. Det er der en lang række grunde til, tror jeg. I hvert fald må der være noget ved vores samfund og vores måde at leve liv på i dag, som gør, at vi bliver stressede.

 

Ironisk set - er vi ikke bygget til det, samfundet, vi selv har bygget. 

 

Er du en del af den triste statistik? Enten fordi du har for travl en hverdag, oplever stresssystemer der er til gene, eller måske er delvist eller helt sygemeldt. Uanset - går jeg ud fra, at siden har fundet dig selv på denne side, er interesseret i at få et lavere stressniveau. Det kan være svært at få sig selv ud af hamsterhjulet, der kører 180 km/t, så jeg har lyst til at sige tillykke med, at du i hvert fald overvejer at træde ud af hamsterhjulet og overvejer at reducere tempoet - i direkte og i overført betydning. Det, i sig selv, er et vigtigt skridt. 

 

Jeg vil gerne hjælpe dig med både at forstå, hvad der gør dig stresset, arbejde med hvordan du kan reducere stressniveauet i dit liv samt skabe et liv, der i højere grad er i balance. Jeg hjælper også gerne under din stresssygemelding med at håndtere det at være sygemeldt og snakke om, hvordan du passer bedst på dig selv.

 

Jeg har en del erfaring med klientforløb, hvor stress har været temaet for samtalerne. 

bottom of page